Er der plads til mig?

Verdenen er hektisk og travl. Vi skal nå det hele og gerne mere til. Det skal gå så stærk, så stærkt at nogle gange løber vi fra os selv.

For 4 år siden gik det for stærkt for mig, jeg faldt lige så lang som jeg var, og det endte ud i en angst diagnose. Jeg er nu helt ovenpå, og fandt roen igennem mindfulness som er blevet en del af min hverdag. Jeg fungerer bedst med min mindfulness, men jeg er ikke et super menneske, jeg har stadig dage, hvor jeg er i ubalance og har svært ved at finde min indre ro. Men jeg er nået langt, jeg ved hvordan jeg kommer tilbage, jeg ved hvad der skal til.

Jeg er nu begyndt på en uddannelse, hvor jeg skal finde en elevplads, hvor jeg skal være i 2 år. Jeg føler jeg er klar. Jeg søger elev pladser med rank ryg, fordi jeg ved jeg kan, og jeg har været ude og snakke med forskellige steder, de snakker med om at de har helt vildt travlt, de nævner mange gange at de har vildt travlt, og jeg skal kunne takle det og være i det. Jeg ved godt det er en travl branche jeg er på vej ind i, og jeg kan godt have travl i en periode, det er jeg ikke bange for, men jeg må indrømme jeg tænker, hvad er det da for en verden jeg er på vej ind i?

Er jeg ved at finde et job hvor jeg aldrig kan være med på tidplanen med de opgaver der er? Vil jeg altid være bagud og aldrig føle jeg er med? Bliver det være min hverdag? Jeg kan ikke forstå at det er skruet sådan sammen, at gå på arbejde, er at have travlt, for når vi har meget travlt og i længerer tid, så er det nemt for os at falde og få stress, angst eller depression.

Nogle trives i sådan et miljø og andre, som mig, kan holde til det i korte perioder ad gangen. Vi er selvfølgelig alle forskellige, men jeg tror ikke jeg er den eneste der har det sådan. Jeg bliver faktisk bange for hvad mit arbejdsliv byder på, og ja det er ikke særligt mindful at skrive. I sidste ende ved jeg jo godt, at det er mig der skal vænne mig til den travle verden og holde balancen i den, så jeg kan finde min plads i den hektiske verden, men jeg nægter at tro at jeg er den eneste.

De 7 Mindfulness Principper

De 7 forudsætninger for mindfulness, som Jon Kabat-Zin skriver det i sin bog, Lev med livets katastrofer.

At have et åbent sind. At kunne se verdenen som var det for første gang. Nysgerrig og interesseret.

Ikke stræben. Vi er rigtig gode til at stræbe, og vil have mere og mere og nå mere.

Ikke dømme eller bedømme. Vi er meget gode til at, lyn hurtigt at, vurdere om vi kan lide det eller ikke lide det vi ser eller oplever. Vi skal hele tiden tage stilling.

Tålmodighed. At have tålmodighed og lige stoppe op og

Tillid. Tillid til dig selv og din intuition.

Accept. Acceptere at tingene er som de nu er.

At give slip. Det er en måde at lade tingene være på, at acceptere tingene som de er.

De 7 principper her hænger sammen på alle måde. Du bruger tålmodighed for at kunne acceptere og have tillid, og giver slip for at kunne acceptere og jeg kunne blive ved.

Jeg bruger selv de 7 principper i min hverdag. Jeg er ikke mester i det, men de tror jeg nu heller ikke jeg bliver. Det er en proces og en livstil, som jeg kan mærke gør rigtig meget for mig. Det er noget jeg øver hver dag, og flere gange om dagen. Hertil blander jeg en god portion taknemlighed i. Hvis jeg skulle tilføje noget så er det taknemlighed. Det synes jeg også er en vigtig del i mit liv. Da jeg først gik i gang med at tænke over ting i mit liv jeg er taknemmelig over, måtte jeg lige gå et skidt tilbage og tænke lidt, selvfølgelig kom min datter og familie frem, men da jeg skulle finde flere ting kneb det lidt. Nu er jeg længere inde i de tanke baner, og nu kommer de ting frem helt af sig selv. Jeg finder stor taknemlighed i at gå en tur, kigge på min datter lege, at kigge på en blomst med åbent sind og nysgerrighed, at drikke en god kop the, at mødes med gode veninder at jeg er startet til yoga osv. Du kunne selv prøve at tænke lidt på, hvad du er taknemmelig over.

 

Hvorfor mediterer?

Hvorfor meditere? Hvad gør det godt for?

At mediterer. Det at sidde eller ligge, med fuldt opmærksomhed og bevidsthed på kroppen, tankerne eller åndedrætte. Det at vi giver os selv et “puste rum”, en pause til at være opmærksom på det der er tilstede for os lige nu.

Når vi mediterer er vi kun opmærksomme på nuet. Om det så er lydene, kroppen eller åndedrættet vi fokusere på, er så forskelligt, alt efter hvilken meditation vi laver.

Når vi meditere kommer vi i en tilstand som er lige imellem søvn og vågen tilstand, og når vi er der, udskiller vores hjerner Oxytocin, også kaldet kærligheds hormonet. Det giver en lykke følelse, og selv et stykke tid efter vi er færdige med at meditere, vil hormonet stadig være i kroppen.

Det at vi har bevidst nærværd på nuet, og på vores åndedræt eller fornemmelser i kroppen gør, at vi ikke kan være bekymret, for bekymring er enten fortid eller fremtid, og vi kan alligevel ikke gøre noget ved det, lige nu. Vi slukker for tankemylderet, bekymringer og planlægning, for vi er lige her, i nuet.

Hvad er Mindfulness?

Hvad er Mindfulness? Helt kort.

Mindfulness er, kort sagt, at leve i nuet. Vi opøver et bevidst nærvær og øver os i at være med det der er, via meditation. Oftest er vi ikke i nuet, selvom det er den eneste tid vi rent faktisk kan leve i, fordi nuet og kun nuet, er her lige nu.

Hvad kan Mindfulness???

Mindfulness kan hjælpe os til at, som sagt og kort sagt, at være i nuet. Vi opøver et bevidst nærværd. Det er ikke helt fair, at skulle forklare om Mindfulness kort, for det er ikke lige til. Mindfulness er så meget, for mig er det blevet min livstil. Det er en måde at leve, tænke og handle på. Blandt andet kan, Mindfulness hjælpe os til at være med det der er, om det er smerter eller glæde eller sorg. Mindfulness kan ikke fjerne noget, men kan hjælpe os til at acceptere vores situation som den er. Når vi går ind i meditation, kan vi gå ind i smerten eller følelsen, og mærke den og acceptere den. Mange kan have svært ved at give sig selv lov til at mærke kroppen, da der er en tendens til at, vi lever og er i vores hoveder.  I meditationerne kommer vi ned i kroppen og mærker det der er. Vi kan give slip og acceptere. Jo mere vi meditere, øver Mindfulness og opøver et bevidst nærværd, jo nemmere vil det være for os at implementere det i vores liv.